Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe

Opdateret 2015.12.27

BIGs 5 punkts plan for evaluering af hundeloven

Oversigt

Hundeloven skal ændres

Forbudsdelen med omvendt bevisbyrde, raceforbud og særregler skal fjernes og lovgivningen skal gælde for alle uansvarlige hundeejere og alle hunde, der udviser farlig adfærd.
 

Samtidigt skal der indføres yderligere tiltag, der begrænser problemet med farlige hunde. Tiltag, der øger ansvarligheden og kompetencerne hos hundeejere og opdrættere, tiltag, der gør det enklere og mere effektivt at håndhæve loven samt tiltag, der giver alle lige ret for loven.   Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe (BIG) har udarbejdet en overordnet 5 punkts plan med løsningstiltag, der er inspireret af den eneste lovgivning, der dokumenteret har nedbragt antallet af bid-episoder: Den såkaldte Calgary model.   Herunder er et uddrag af det evalueringsforslag, BIG har sendt til Fødevareminister Mette Gjerskov, dyrevelfærdsordførere m.fl. i maj 2013.

Læs hele BIGs 5 punkts plan med kildeangivelser her.

Hvorfor skal hundeloven ændres

Det er især hundelovens forbudsbestemmelser, der har haft væsentlige retssikkerhedsmæssige følger for især ejere af hunde uden stamtavle.

Omvendt bevisbyrde

Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde ved hundens racefastsættelse har medført unødig aflivning af mange ikke stambogsførte hunde (især blandingshunde), da hunderace hverken kan fastsættes ved hjælp af dna test eller på grundlag af hundens udseende.

Raceforbud

Det er dokumenteret, at aggression ikke er racebestemt, og at et såkaldt ”kamp-gen” ikke eksisterer. Der er store forskelle på temperament inden for alle racer og alle blandinger. Derudover har opfostring og miljø afgørende betydning for en hunds adfærd.

Erfaringen viser, at forbud af racer ikke nedbringer antallet af bid på mennesker og dyr. I erkendelse heraf har flere lande/områder med mangeårig racespecifik lovgivning derfor valgt at fjerne bestemmelsen om raceforbud fra deres lovgivning eksempelvis Holland og Schleswig-Holstein.

Raceforbuddet har desuden medført et øget ressourceforbrug hos politi og anklagemyndighed.

Håndhævelse af loven

Politiet har store problemer med at håndhæve loven, så alle er lige for loven. Adskillige eksempler på uretmæssig aflivning samt pålagte påbud, der er baseret på hundens race eller udseende i stedet for på episodens karakter, dokumenterer ulige ret for loven.

Velfungerende hunde er blevet påtvunget at bære mundkurv – ikke på grund af uønsket adfærd, men udelukkende pga. deres race eller udseende – på trods af, at dette forringer hundenes livskvalitet væsentligt.
Derudover er det dokumenteret, at hunde der bærer mundkurv, gør borgerne mere utrygge. Derfor bør mundkurv naturligvis kun påføres hunde, som har udvist uønsket adfærd.

Konklusion

Trods hundelovens forbudsbestemmelser har vi alligevel et uacceptabelt problem med farlige hunde i Danmark. Det er således dokumenteret ud over enhver tvivl, at problemet skal løses ad anden vej end gennem forbud.

Ejerlicens [ top ]

Opdrætterlicens [ top ]

Forbedret hunderegister [ top ]

En ejerlicens øger ansvarsbevidstheden hos hundeejere. Det medfører en begrænsning i antallet af hunde med adfærdsproblemer, og den gør det muligt at forhindre hundeejere, der er frakendt retten til at holde hund, i at erhverve flere hunde. Lige som påbud kan følge en person.

• Knytter hundeejeren entydigt sammen med hundens chipmærkning (f.eks. via cpr. nr.). Dermed kan hundeejeren altid identificeres.
• Medfører færre impulskøb og nedbringer dermed også antallet af hunde, som aflives årligt på grund af adfærdsproblemer, hvilket udgør op til ¼ af hundepopulationen. Lavt sat svarer det til 10.-15.000 hunde årligt.
• Forhindrer at borgere, der er frakendt retten til at have dyr, køber hund.
• Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerende hunde og øget hundevelfærd.
  Der er omkring 585.000 hunde i Danmark. Så en årlig licens på eksempelvis 100 kr. pr. hund kan indbringe omkring 58,5 mio. kr. årligt til dette formål.

• Knytter opdrætteren entydigt sammen med hunden via chipmærkning og f.eks. op-drætterens cpr-nummer. Derved kan opdrætteren af en hund altid identificeres.
• En opdrætter, der gentagne gange opdrætter dårligt fungerende hunde og/eller sælger dem til uegnede ejere, kan således altid identificeres.
• Medfører en bedre forbrugerbeskyttelse af hundekøberen, da en hund altid kan føres tilbage til den specifikke opdrætter.
• Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerende hunde og øget hundevelfærd.

• Stiller alle aktuelle data til rådighed for relevante offentlige myndigheder.
• Effektiv håndhævelse af bødeforlæg og særlige påbud for såvel ejer, opdrætter som hund(e).
• Sammenkørsel af data, så man f.eks. sikrer, at alle hunde har en lovpligtig ansvarsforsikring.

Stop hundehandel [ top ]

Regler & straf [ top ]

En stor del af problemerne med dårligt fungerende hunde stammer fra dårligt opfostrede hunde og ukritisk salg til inkompetente ejere. Det er både et væsentligt dyrevelfærds- som samfundsproblem.

• Borgeren (køberen), der importerer en hund, har direkte kontakt med den udenlandske opdrætter. Køberen har dermed selv ansvar for at sikre, at import af hunden overholder dansk lovgivning, og at hunden er forsvarligt opfostret.
• Det øger dyrevelfærden - da der bliver en større andel af ansvarligt opfostrede hunde og dermed færre antal aflivede hunde pga. adfærdsproblemer.
• Det øger samfundssikkerheden, da antallet af adfærdsforstyrrede hunde grundet dårlig opfostring nedbringes.

Tilsvarende skal kommercielt opkøb af hunde i Danmark til videresalg forbydes.   

• Hårdere straffe for gentagne forseelser, der motiverer uansvarlige hundeejere til at ændre adfærd.
• At det øger borgernes tryghed, når der er enkle og tydelige regler for, hvor færdsel med hund må foregå og på hvilke betingelser.

Påbud om mundkurv, line eller aflivning kan pålægges hunde, der af en hundesagkyndig på grundlag af en standardiseret adfærds-bedømmelse vurderes som farlig/potentiel farlig.
Såvel definition af hundesagkyndig som udarbejdelse af adfærdsbedømmelse skal ske på videnskabeligt grundlag og skal derfor foretages af Den Danske Dyrlægeforening/KVL.

Det er nødvendigt, at skambidning præciseres både på basis af et veterinært/medicinsk og hundeadfærdsmæssigt grundlag. Dvs. at både skade og hændelsesforløb indgår i vurderingen.

Et centralt hunderegister gør det muligt effektivt at håndhæve bødeforlæg og særlige påbud. 

Bilag til BIGs 5 punkts plan (foldere) [ top ]

Evaluering af hundeloven [ top ]

Vi har oprettet et særskilt afsnit, hvor du finder links til relevante dokumenter i forbindelse med evaluering af hundeloven 2013.

Klik her for at gå til Evaluering af hundelov